Der er et Yndigt Land

Der er et Yndigt Land
NombreDer er et Yndigt Land
LetraAdam Oehlenschläger
CompositorHans Ernst Krøyer
Año1835

Der er et yndigt land,

det står med brede bøge

nær salten østerstrand (bis.)

Det bugter sig i bakke, dal,

det hedder gamle Danmark

og det er Frejas sal (bis.)


Der sad i fordums tid

de harniskklædte kæmper,

udhvilede fra strid (bis.)

Så drog de frem til fjenders mén,

nu hvile deres bene

bag højens bautasten (bis.)


Det land endnu er skønt,

ti blå sig søen bælter,

og løvet står så grønt (bis.)

Og ædle kvinder, skønne mø'r

og mænd og raske svende

bebo de danskes øer (bis.)


Hil drot og fædreland!

Hil hver en danneborger,

som virker, hvad han kan! (bis.)

Vort gamle Danmark skal bestå,

så længe bøgen spejler

sin top i bølgen blå (bis.)